De seneste dage er en række anonyme kvinder fra Liberal Alliances Ungdom (LAU) stået frem med fortællinger om voldtægt, seksuelle krænkelser og tilnærmelser begået af fire mandlige medlemmer af ungdomspartiet. Spørgsmålet er, om seksuelle krænkelser i det ungdomspolitiske miljø er begrænset til LAU? Ifølge Pernille Birch, der er medlem af Konservativ Ungdom, har der også i dette ungdomsparti været lignende hændelser, og Pernille beretter tillige, at hun er blev gramset på til en påskefrokost.
Siden vinterferien er fem danskere blevet smittet med mæslinger, to har fået det på en ferie til Val Torens i Frankrig. Så sent som i mandags blev en medarbejder på HF & VUC i Odense sendt hjem fra arbejde, fordi personen var blevet smittet med mæslinger. Mitzi Krabbe Hou er med på en telefon, fordi hun har en søn, der er immundefekt, hvilket betyder, at han ikke tåle at blive vaccineret. Af samme grund opfordrer Mitzi til, at forældre lader deres børn vaccinerer. Lyt med.
I sidste uge afslørede SVTs undersøgende TV-program Uppdrag Granskning, at flere milliarder kroner er blevet kanaliseret gennem Swedbank til lande som De Britiske Jomfruøer og Belize. De kunne også aflsøre, at 40 milliarder svenske kroner er blevet overført mellem mistænkelige konti i SwedBank og Danske Bank i Baltikum. Vi taler med Søren Martin Olsen, finansjournalist på Berlingske, der gør os klogere på sagen.
Præsident Donald Trump blev på forhånd oplyst om, at WikiLeaks planlagde at udgive oplysninger om e-mails, der kunne skade Hillary Clintons kampagne, således at han kunne blive præsident. Det er en af de mange anklager, som Donald Trumps tidligere advokat Michael Cohen fremførte, da han i går vidnede for kongressen. Med på en telefon fra USA har vi Peter Keldorff, freelance-journalist, der giver os detaljerne fra gårsdagens høring.
Værter: Ida Herskind & Knud Brix
Comentarios